Genveje: Hjemmesiden Om foreningen Event Kalender Statistik om medlemmer Byggebladet Download |
Lokomotiv fra Thybanens åbning |
Besvar |
Forfatter | |
Anders.R.Kristensen
Tagsten Medlem siden: 25-Januar-2021 Region: Hovedstadsområdet Status: Offline Point: 510 |
Indlæg funktioner
Tak(4)
Sendt: 05-November-2021 kl. 15:13 |
I et par tidligere indlæg har jeg præsenteret et par vogne med henblik på at bygge et helt lille tog fra Thybanens første år i 1880'erne. Første model var en rejsegodsvogn, og senere præsenterede jeg en personvogn.
Turen er nu kommet til lokomotivet, som naturligvis er et damplokomotiv. Det er tilmed et af de mest spøjse lokomotiver, statsbanerne overhovedet har haft! Der er tale om P 125, der tilhører en serie af små damplokomotiver specialkonstrueret af maskindirektør Otto Busse til de Jysk-Fynske Statsbaners sidebaner med spinkle spor. Det er også kendt som "lille P", "gammel P" eller blot P (I). Det er bygget i 1882 op til Thybanens åbning. Lokomotivet er usædvanligt, fordi det er en mellemting mellem et lkokomotiv med separat kulvogn og et tenderlokomotiv (altså uden kulvogn). En anden mærkværdighed er, at det er konstrueret til at køre "baglæns" - altså med kulbeholdningen forrest, hvilket også ses af den karakteristiske prærie-kofanger forrest (bagerst) på kulkassen. Ud over Thybanen blev serien også bygget med henblik på Salling-banen og Assensbanen. I det lange løb viste det sig, at man havde været for sparsommelig ved anlæggelsen af Thybanen. De spinkle spor forudsatte små lokomotiver, men disse små P maskiner var for svage til det kuperede landskab i Thy, så ofte måtte man have to lokomotiver spændt for togene. Dermed røg besparelsen og allerede i 1902 valgte man at lægge kraftigere spor ud på banen. De små P-maskiner blev dermed overflødige, og mange blev solgt til privatbanerne. Specielt blev P 125 i 1906 solgt til den nyanlagte Slangerupbane, hvor den var i drift frem til 1948. Ved banens overdragelse til DSB samme år, kom lokomotivet dermed tilbage til DSB, hvor det blev bevaret til Jernbanemuseet, hvor det stadig den dag i dag kan beses. Læs mere om lokomotivet på https://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=P&typenr=1. Skal man tro jernbanemuseet, har lokomotivet haft røde hjul og pufferplanker, hvilket ellers ikke er normalt for danske damplokomotiver. Jeg valgte derfor "dark red" medium hjul fra Big Ben Bricks. Jeg synes de højrøde hjul, der typisk benyttes på tyske lokomotiver, er for legetøjsagtige. Gangtøjet er fra Trained Bricks. Løbebogien under kulbeholderen er sideforskydelig, som det i øvrigt også var tilfældet på det originale lokomotiv i kraft af et system opfundet og patenteret af Busse (på Jernbanemuseet kan man se, at fabrikspladen har en tilføjelse, der lyder "Busse's patent"). Lokomotivet har en pæn mængde kobberrør, der på modellen er eftergjort med bøjede rigid hoses i farven pearl gold (der strengt taget er for lys, men jeg savner et bedre alternativ). Formningen af disse hoses er hjulpet på vej af et kobberkabel, der er ført ind i røret, hvorefter det hele kan bøjes i vilkårlige retninger. Formen bevares af kobberkablet, der bliver siddende. Førerhusets vinduer (både for og bag) har messingkanter, som på modellen er lavet på en Brother label writer med guld på sort. Hele den resulterende sticker er så klæbet på vinduet, så guldranden passer med vinduesrammen. Til sidst er stickeren skåret ud med en skalpel, så der bliver "gennemsyn" gennem glasruden. Igen må jeg takke C. Behrens for dette tip! Modellen er forsynet med en lille Powered Up motor, men da der ikke er plads til Powered Up hub'en, vil lokomotivet køre fast sammenkoblet med den tidligere præsenterede rejsegodsvogn. Skorstenen over vognens bremskupe (der havde opvarmning) kan løftes op, så man med f.eks. en blyant kan tænde hub'en. Omkostningen ved denne løsning er, at der går to små ledninger fra vogn til lokomotiv. Da der er tale om en almindelig Powered Up motor, virker den som udgangspunkt anderledes end en togmotor (med en fjernbetjening kører motoren kun når man trykker på knappen, og den kører enten på fuld kraft eller holder stille). Det kan man dog med bidetang og loddekolbe rette op på, så den dels kommer til at opføre sig som en togmotor og dels kun behøver to ledninger til motoren (i stedet for de normale seks). På dette link kan man læse mere om, hvad det kræver: https://www.philohome.com/wedo2reverse/connect.htm Og så til billederne af modellen. Vil man sammenligne med forbilledet, kan man følge dette link: https://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=870 Først lokomotivets venstre side (efter kørselsretningen!) skråt "bagfra". Bemærk i øvrigt, at jeg så småt er begyndt med Moduverse! Som det vil fremgå af nogle af billederne, er mit hjørnemørke et DSB skorstensbånd på sort baggrund. Dernæst et direkte sidefoto: Så højre side (i kørselsretningen!): Det næste viser lokomotivet skråt forfra. Bemærk den karakteristiske prærie-kofanger (Thybanen var uindhegnet nord for Oddesund, så måske har begrebet "kofanger" faktisk givet mening ...). Også messingkanterne om førerhusets vinduer ses tydeligt her: Endelig et vitrinebillede af hele den fast sammenkoblede enhed med lokomotiv og rejsegodsvogn: Til allersidst ses hele toget med tre vogne. Bemærk også den åbne spidsgavlede godsvogn bagerst i togstammen: |
|
Anders Ringgaard Kristensen
|
|
Lars.Kristensen
Liftarm Medlem siden: 10-Januar-2006 Sted: Denmark Region: Østjylland Status: Offline Point: 2115 |
Indlæg funktioner
Tak(0)
|
Et rigtig fint tog du har fået bygget der, og om pearl gold ikke er korrekt i forhold til kobber er lige gyldigt - det ser hammer godt ud. Men ja, det er en spøjs formgivning.
|
|
Lars Kristensen
|
|
Peder.Svend.Pedersen
Panel Medlem siden: 09-August-2012 Sted: Danmark Region: Hovedstadsområdet Status: Offline Point: 1195 |
Indlæg funktioner
Tak(0)
|
Imponerende!
|
|
Peder Svend Pedersen
|
|
Nikolai.O.M.Nissen
Tagsten Medlem siden: 07-Juni-2017 Sted: Herning Region: Midtjylland Status: Offline Point: 403 |
Indlæg funktioner
Tak(0)
|
Jeg har vist allerede kommenteret på dit lokomotiv, både online og i virkeligheden, men du får lige et par ord mere: Dit tog er meget gennemført med øje for detalje. Du har ikke valgt at denne togstamme skal have store, eller mange vogne for at give mere volumen. I stedet har du valgt at genskabe et lokomotiv, beskedent af størrelse men du får den til at fremstå så fin som muligt. Jeg synes det er fedt at du udfordrer sig selv ved at tage udgangspunkt i et lokomotiv der ikke lægger op til at blive genskabt i LEGO klodser grundet den lidt akavet størrelse som det rigtige lokomotiv har
|
|
Dennis.Tomsen
Dæk Medlem siden: 03-Oktober-2010 Sted: Danmark Region: Trekantsområdet Status: Offline Point: 5429 |
Indlæg funktioner
Tak(0)
|
Gennemført
Det er fedt at se din syvmileskridtsudvikling som togbygger udi en anden epoke og materiel end det man typisk ser
Redigeret af Dennis.Tomsen - 06-November-2021 kl. 22:33 |
|
Mit Flickr-galleri med langt bedre og højere opløsning end forum tillader
|
|
Besvar | |
Skift forum | Forum tilladelser Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum |