Cirkusmateriel

Ja, jeg kender godt den pågældende pdf og har studeret den nøje. Tegningen af det lange tog er også blevet nærstuderet, men det er svært at vurdere, hvor meget der er fri fantasi. Specielt lokomotivet har interesseret mig, for der skal et kraftigt et af slagsen til at trække et så langt tog. Hvis det på tegningen er inspireret af virkeligheden, er det en H-maskine, hvilket giver god mening, da det var det stærkeste godslokomotiv, DSB havde (i hvert fald før krigen). H-maskinen har dog aldrig kørt på Thybanen, så jeg har til mit cirkustog valgt litra PR, der er det største damplokomotiv, der har kørt i Thy.

Jeg kan ikke svare på, hvor mange beboelses- og materielvogne Cirkus Miehe rådede over, men det fremgår af kilderne at et helt cirkustog med Cirkus Miehes dyr og materiel (måske også personale) bestod af 20-30 jernbanevogne, så det var ikke småting. I storhedstiden var cirkusteltet så stort, at der var to maneger i det.

Det kræver naturligvis, at der bygges en pæn mængde materiel, der kan transporteres til stationen for at blive læsset op på jernbanevognene. Det er nu ved at være klart, og jeg vil præsentere det i dette indlæg.

Et væsentligt element i materiellet er beboelsesvogne, som Cirkus Miehe havde i et stort antal i mange forskellige størrelser. Et eksempel på en sådan vogn kan ses på dette billede, der er et af de få, jeg har kunnet finde i farver. Der findes også billeder i Enevigs Samling (Det Kongelige Bibliotek), der viser beboelsesvognene læsset på jernbanevogne.

Vognene er genskabt i flere størrelser og ses her under, hvor de køres hen ad den smalle grusvej i Ydby ud for Cirkusgården:

Til sidst ses hele rækken af beboelsesvogne her:

Næste billede viser en transportvogn (som jeg har bygget to af) til materiel:

Cirkus Miehe havde en transportabel billetvogn. Originalen kan ses på dette billede, og min model ses her:

Også en karakteristisk campingvong havde Cirkus Miehe:

På den tid måtte et omrejsende cirkus have en generator, der passedes af elektrikeren "Gnist". Min model ses her:

Til sidst skal vi se kanonkongen Ernst Leinert og hans kanon, som jeg selv har gengivet den: