|
|||||
For alleForside Artikler Statistik Om os Byggebladet Bestyrelse Medlemskab Medlemsfordele Kontakt Bannere Links Download Forkortelser LEGO World 2018 For medlemmerForum Månedens billede Galleri Arrangementer Medlemmer Danmarkskort Kontakt medlem ArkivFan Weekend 2007 Fan Weekend 2008 Fan Weekend 2009 Hørve 2014 Klodsfest 2006 Klodsfest 2007 Klodsfest 2008 Klodsfest 2009 Klodsfest 2010 Klodsfest 2011 Klodsfest 2012 Klodsfest 2013 Klodsfest 2014 Klodsfest 2017 Kundby 2010 Kundby 2011 Kundby 2012 Kundby 2013 LEGO World 2009 LEGO World 2010 LEGO World 2011 Lem Hallen 2011 In EnglishAbout us Contact |
Klodsfest 2017 - Aarhus RådhusI forbindelse med Klodsfest 2017, som fandt sted på Godsbanen i Aarhus i Kr. Himmelfartsferien, ville vi i styregruppen for årets klodsfest gerne lave et eventsæt til deltagerne til minde om klodsfesten. Ambitionen var et sæt på omkring 100 elementer og det skulle naturligvis være Aarhus-relateret. Inspirationen var LEGO Architecture, fx en ikonisk bygning fra Aarhus eller noget i stil med en ”Aarhus skyline”. Til et af vores klodsfestmøder medbragte mesterbygger Glenn Knøsgaard en prototype på en model af Aarhus rådhus. Der var enighed om at modellen var fantastisk og vi var hurtigt tændte på, at dét ville være et fedt eventsæt. Der var kun ét problem: Næsten 800 elementer! Efter lidt overvejelse konkluderede vi, at det nok godt kunne lade sig gøre at fremstille sættet. For at gøre udfordringen tilpas stor, besluttede vi at lave 500 sæt med god byggevejledning og en æske i god kvalitet. Ved at sælge sæt til klodsfestens publikum med en lille fortjeneste, kunne eventsættet samtidig fungere som støttesæt til klodsfestens stramme budget. Godt 400.000 elementer og mange, mange arbejdstimer senere havde vi fremstillet 525 sæt af KF2017. Efter afsløringen af sættet d. 26/5 2017 kunne vi se nyheden brede sig som en løbeild i medierne og vi besluttede derfor at sætte en begrænsning på max. ét sæt pr. betalende gæst og tilbageholdt en portion sæt til salg søndag således at også søndagsgæsterne fik mulighed for at købe sættet. Ved publikumsåbningen lørdag d. 28/5 var der en stor kø af gæster, som ventede på at komme ind og købe sættet. Uheldigvis blev vejret forrygende godt og publikum mødte ikke så talstærkt op, som vi havde håbet. Det betød så til gengæld, at eventsættene ikke blev udsolgt så hurtigt som frygtet. Lørdag eftermiddag gav vi derfor salget frit. Omkring selve sættet, så skal det bemærkes, at det er håndpakket, så der kan forekomme fejl i antallet af elementer selv om vi har gjort alt hvad vi kan for at undgå fejl. Skulle du mod forventning mangle nogle elementer, så kan du via ”Kontakt” på Byggepladens hjemmeside sende en besked til os med angivelse af sættets løbenr. (xxx/525) og hvilke elementer, der mangler. Så sørger vi for at sende de manglende elementer til dig. Husk adresse samt e-mail og mobilnr. til Track & Trace. Vi har i øvrigt også konstateret en fejl i vejledningen. På side 35 er der byttet om på antallet af brune, runde 1x1 klodser (20x) og grønne, runde 1x1 plader (4x). Vejledningen bliver gjort offentligt tilgængelig på et senere tidspunkt. Gratis, men med en opfordring til at give et bidrag til Børnecancerfonden.
Eventsættet:
Haraldsborg: |
Hvad er Klodsfest? Klodsfesten er Byggepladens årlige fællessamling, hvor medlemmerne mødes, hygger, bygger og nørder LEGO®, herunder ikke mindst at fremvise og beundre de modeller, vi hver især har designet og bygget siden sidst. I løbet af klodsfesten afholder vi blandt andet konkurrencer, workshops samt årets generalforsamling.Klodsfesten kulminerer med en udstilling for publikum. |
|||
Dette er et fan-kreeret websted, som ikke er sponsoreret, godkendt eller autoriseret af LEGO® Gruppen. Alt indhold på dette websted tilhører Byggepladen med mindre andet er anført, og må ikke gengives uden tilladelse. © Byggepladen. All rights reserved. Background image © by Todd Lehman: Fibblesnork Backgrounds.
Partially powered by: Web Wiz Forums Copyright © Web Wiz Guide Webmaster : ![]() |