Byggepladen Websted Genveje:
Hjemmesiden
Om foreningen
Event Kalender
Statistik om medlemmer
Byggebladet
Download

Forum start Forum start > Åbent område - alle(!) kan læse med her > Se min nyeste skabning
  Aktive emner Aktive emner RSS Feed - Jysk-Fynske Statsbaner litra ED 1621-1628
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Jysk-Fynske Statsbaner litra ED 1621-1628

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
 Rangering: Emne rangering: 1 Stemmer, Gennemsnit 5.00  Emne Søg Emne Søg  Emne funktioner Emne funktioner
Anders.R.Kristensen Se drop down
Tagsten
Tagsten


Medlem siden: 25-Januar-2021
Region: Hovedstadsområdet
Status: Offline
Point: 506
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (6) Tak(6)   Citér Anders.R.Kristensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: Jysk-Fynske Statsbaner litra ED 1621-1628
    Sendt: 04-Juni-2021 kl. 16:20

Advarsel: Tognørderi forude!

Dette byggeri ligger tidsmæssigt noget uden for den periode, jeg normalt beskæftiger mig med. Der er tale om en rejsegodsvogn bygget af Breslau i 1880 til de Jysk-Fynske Statsbaner. Vognen er så gammel, at det ikke er lykkedes mig at finde et eneste fotografi af den. Som reference må I derfor nøjes med oversigten på https://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?Aar=1893&litra=ED&typenr=2  Vognen består af et toldgodsrum, et rejsegodsrum og en bremsekupé.

Byggetegningen til projektet har jeg fundet i bogen "DSB old-timere i model" af J. Guldbæk Christensen (Signalpostens forlag, 1970). Min bagtanke er at bygge et helt tog bestående  af Jysk-Fynsk materiel fra 1880'erne. Denne vogn er første led i planen. Jeg valgte en rejsegodsvogn, fordi alle personførende tog i tidligere tider medbragte en sådan. Den konkrete model er valgt, fordi jeg syntes, det var spændende at løse de udfordringer, der følger af

  • Lodret bræddebeklædning
  • Udkigskasser på begge sider (så bremsemanden kunne stikke hovedet ud i "stærekassen" og kigge på langs af toget)
  • Dørene (en stor skydedør og to almindelige døre) på hver side.
  • Løbebrædderne til togføreren. På den tid foregik billetteringen ved at togføreren under kørslen (det gik ikke så stærkt den gang) gik på et udvendigt bræt på langs af vognene. Ud for hver kupe bankede han på ruden som signal til at passagererne i kupeen skulle åbne vinduet for billettering).  Dette er godt nok ikke en personførende vogn, men da den er indgået i persontog, er den også bygget med løbebræt på begge sider.

Og så er det vist på tide at vise nogle billeder! Først i fuld figur fra den ene side, hvor alle elementer fremgår (lodrette brædder, udkigskassen (ved siden af første dør), skydedørene og de to almindelige døre, løbebræt, håndtag (som togføreren holdt fast i, når han gik langs toget under kørslen, og det (i forhold til nyere vogne) forholdsvist flade tag. Vognen er forsynet med egerhjul (som forbilledet) fra Big Ben Bricks. Da de er monteret på krydsaksler, løber de ikke så godt som legos togvognshjul på tynde metalaksler, så måske vælger jeg (af hensyn til køreegenskaberne) at skifte hjulene ud. Når vognen står på skinnerne ser man alligevel ikke hjulene ret meget.


På det næste billede ses den anden side, hvor togføreren  er på vej ad løbebrættet med sin billettaske.


Det sidste billede viser den egentlige grund til at jeg har bygget vognen. Når taget tages af, ser man en Powered Up hub, der skal forsyne en motor med strøm. Motoren er indbygget i et damplokomotiv, der er for lille til at rumme hub'en. Vognen skal køre fast tilkoblet til det lille damplokomotiv.


Skulle nogen have svært ved at tro på, at togføreren gik på et løbebræt på siden af toget, kan jeg henvise til en herlig tegning af Ib Spang Olsen. Se den her, hvor han har tegnet et københavnsk nærbanetog ved Skovlunde station så sent som i 1930, hvor tegneren (som barn) besøgte sin farmor i Skovlunde, hvor jeg i øvrigt nu selv bor.






Redigeret af Anders.R.Kristensen - 04-Juni-2021 kl. 16:50
Anders Ringgaard Kristensen
Til top
Lars.Kristensen Se drop down
Liftarm
Liftarm


Medlem siden: 10-Januar-2006
Sted: Denmark
Region: Østjylland
Status: Offline
Point: 2112
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Lars.Kristensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 04-Juni-2021 kl. 18:44
Rigtig god fortælling, og et fantastisk flot byggeri. Lidt spøjst du så kaster dig over jysk-fynsk jernbane materiel anno 1880'erne. Der kunne sikkert også findes noget spændende fra Nordsjælland ;-). Tæller den otte studs på tværs?
Lars Kristensen
Til top
Anders.R.Kristensen Se drop down
Tagsten
Tagsten


Medlem siden: 25-Januar-2021
Region: Hovedstadsområdet
Status: Offline
Point: 506
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Anders.R.Kristensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 05-Juni-2021 kl. 10:15
Hvad angår det jysk-fynske, skyldes det sikkert, at jeg er vokset op i det nordvestlige Jylland. Struer var og er et stort jernbaneknudepunkt. Gennem min familie har jeg bevaret tilknytningen.

Hvad angår bredden, er den 7 knopper bred (undtagen lige ved skydedørene, hvor den når op på 8).
Anders Ringgaard Kristensen
Til top
Lars.Kristensen Se drop down
Liftarm
Liftarm


Medlem siden: 10-Januar-2006
Sted: Denmark
Region: Østjylland
Status: Offline
Point: 2112
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Lars.Kristensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 05-Juni-2021 kl. 12:01
jeg har ofte taget toget mod Struer, men hoppet af lidt før for at besøge min kommende svigerfamilie tilbage i slut 80'erne. Så det burde da være VLTJ du byggede ;-) og for dem som ikke er med, så tjek dette link: http://www.youtube.com/watch?v=JhwuLNwHjdA&ab_channel=DennisSparwathDennisSparwath
Lars Kristensen
Til top
Peder.Svend.Pedersen Se drop down
Panel
Panel
Avatar

Medlem siden: 09-August-2012
Sted: Danmark
Region: Hovedstadsområdet
Status: Offline
Point: 1192
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Peder.Svend.Pedersen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 06-Juni-2021 kl. 18:53
Rigtig flot. Minder om OHJ E 243 (Nordsjællands Veterantogs rejsegods- kedelvogn). https://veterantoget.dk/materiel/gods-pakvogne/ohj-e-243/
Til kigkasser benytter du curvede slope med klistermærke. Tænkte på transparente slope 45, men så kommer bredden op på 6 plader...
Peder Svend Pedersen
Til top
Anders.R.Kristensen Se drop down
Tagsten
Tagsten


Medlem siden: 25-Januar-2021
Region: Hovedstadsområdet
Status: Offline
Point: 506
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Anders.R.Kristensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07-Juni-2021 kl. 08:33
Citat: Lars.Kristensen Lars.Kristensen skrev:

jeg har ofte taget toget mod Struer, men hoppet af lidt før for at besøge min kommende svigerfamilie tilbage i slut 80'erne. Så det burde da være VLTJ du byggede ;-) og for dem som ikke er med, så tjek dette link: http://www.youtube.com/watch?v=JhwuLNwHjdA&ab_channel=DennisSparwathDennisSparwath

I Struer var vi meget "statsbane-orienterede". DSB fyldte (sammen med B&O) rigtigt meget i byen. Det historiske tog fra 1880'erne, jeg agter at bygge, har Thybanen som sit tema. Den udgår som bekendt fra Struer og slutter i Thisted. Min forbindelse til Nordvest-Jylland er blevet fornyet i næste generation, idet min datter har fulgt sin mors kloge eksempel og fundet sig en mand fra nævnte landsdel. Mine børnebørn er derfor halvt Thy-boere og familien tager  regelmæssigt til Thy. Derfor fik jeg ideen om at bygge et historisk tog fra Thybanen.  

VLTJ var ikke rigtigt i min bevidsthed, da jeg boede der. Senere har den mærkværdige privatbane "lang ude mod vest" dog vakt min interesse, og jeg har også altid sat stor pris på Tørfisks sang om VLTJ. Det bliver dog næppe til legomodeller af VLTJ materiel (ikke med det første i hvert fald).
Anders Ringgaard Kristensen
Til top
Anders.R.Kristensen Se drop down
Tagsten
Tagsten


Medlem siden: 25-Januar-2021
Region: Hovedstadsområdet
Status: Offline
Point: 506
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Anders.R.Kristensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07-Juni-2021 kl. 08:37
Citat: Peder.Svend.Pedersen Peder.Svend.Pedersen skrev:

Rigtig flot. Minder om OHJ E 243 (Nordsjællands Veterantogs rejsegods- kedelvogn). https://veterantoget.dk/materiel/gods-pakvogne/ohj-e-243/
Til kigkasser benytter du curvede slope med klistermærke. Tænkte på transparente slope 45, men så kommer bredden op på 6 plader...

Ja, jeg kan godt se, at min model minder meget om OHJs både i udseende og funktion. Den væsentligste forskel er nok, at OHJs er bygget til passage gennem toget ad en midtergang. Der er ingen løbebrædder.

Ja, der er ganske rigtigt "Curved slopes" (almindelige og inverse) med klistermærker, jeg bruger til kigkasser. Det er svært at få den helt præcise form frem, men jeg er egentlig nogenlunde tilfreds.
Anders Ringgaard Kristensen
Til top
Peder.Svend.Pedersen Se drop down
Panel
Panel
Avatar

Medlem siden: 09-August-2012
Sted: Danmark
Region: Hovedstadsområdet
Status: Offline
Point: 1192
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (5) Tak(5)   Citér Peder.Svend.Pedersen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 21-Juni-2021 kl. 10:27
Blev inspireret af denne tråd til at prøve kræfter med et Y-tog. Formålet var en enkel maskine til en havebane der for tiden minder om et klitlandskab, så de spraglede VLTJ farver var fristende.

Video af havebane: https://youtu.be/4ZRZydB6pZc







Redigeret af Peder.Svend.Pedersen - 21-Juni-2021 kl. 10:31
Peder Svend Pedersen
Til top
Lars.Kristensen Se drop down
Liftarm
Liftarm


Medlem siden: 10-Januar-2006
Sted: Denmark
Region: Østjylland
Status: Offline
Point: 2112
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Lars.Kristensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 21-Juni-2021 kl. 16:01
Fint tog, du burde næsten lave en ny tråd. Minder også meget om Odsherred banens tog tilbage i de tidligere 80er, dog ikke i farven da den primært var rød/orange.
Lars Kristensen
Til top
 Besvar Besvar

Skift forum Forum tilladelser Se drop down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.203 sekunder.