Byggepladen Websted Genveje:
Hjemmesiden
Om foreningen
Event Kalender
Statistik om medlemmer
Byggebladet
Download

Forum start Forum start > Åbent område - alle(!) kan læse med her > Se min nyeste skabning
  Aktive emner Aktive emner RSS Feed - Exodus
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Exodus

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
 Rangering: Emne rangering: 2 Stemmer, Gennemsnit 5.00  Emne Søg Emne Søg  Emne funktioner Emne funktioner
Lasse.Vestergård Se drop down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 20-Juni-2010
Sted: Danmark
Region: Midtsjælland
Status: Offline
Point: 3384
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (3) Tak(3)   Citér Lasse.Vestergård Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: Exodus
    Sendt: 07-Marts-2024 kl. 21:11

Jeg har bygget 33 scener fra Anden Mosebog.

Anden Mosebog kaldes også for Exodus, som på græsk betyder ”Udvandring”. Exodus er en af de mest kendte fortællinger fra Biblen. Der er mange karakteristiske episoder, som jeg tænkte kunne være interessante at bygge LEGO modeller af. Det endte med, at jeg byggede 33 scener.

De 33 scener kan deles op i tre dele:

De første 11 scener viser, hvordan Moses går fra at være slave til prins til fårehyrde til profet.

De næste 11 scener viser Egyptens ti plager.

De sidste 11 scener viser begivenheder, som skete mens israelitterne vandrede i ørkenen.

 

Her kommer de første 11 scener:


Scene 1:

For ca. 3500 år siden var israelitterne slaver i Egypten.

Faraoen syntes, at israelitterne fik for mange børn. Han var bange for, at der til sidst ville være flere israelitter end egyptere. Han sagde til sit folk: "Israelitterne er blevet alt for mange. Vi må gøre noget. Ellers slutter de sig måske til vore fjender, hvis der kommer krig, og angriber os; og så bliver de herre i landet.”  

Egypterne satte herefter slaveherrer over israelitterne, som skulle plage dem med tvangsarbejde. Men jo mere de plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så egypterne gruede for israelitterne. De tvang dem til trællearbejde og gjorde livet surt for dem ved hårdt arbejde med ler og tegl og ved al slags markarbejde.

Farao sagde til de hebraiske jordemødre: "Når I hjælper de hebraiske kvinder under fødslen skal i dræbe alle drengebørn og kun lade pigerne leve." Men jordemødrene frygtede Gud mere end de frygtede farao. Så de gjorde ikke, hvad Farao havde bedt dem om. De lod drengene leve. Så gav Farao denne ordre til hele sit folk: "Hver hebraisk dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen, men lad enhver pige leve."




Scene 2:

Moses var søn af to israelitiske slaver. Hans mor hed Jokebed, og hans far hed Amram. Moses havde to ældre søskende: Miriam og Aron. Faraoen havde beordret alle nyfødte israelitiske drenge kastet i Nilen. Jokebed ville beskytte sin søn. Hun gemte ham i tre måneder. Men da hun ikke længere kunne skjule ham, lavede hun en sivkurv til ham. Hun lagde barnet i sivkurven og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred. Miriam stod på afstand for at se, hvad der skete med hendes bror.



Scene 3:

Faraos datter gik ned for at bade ved Nilen, mens hendes tjenestepiger gik langs flodbredden. Hun så kurven blandt sivene og sendte sin slavepige hen for at hente den op af vandet. Hun havde ondt af drengen i sivkurven og sagde: "Dette er en af de israelitiske drenge." Miriam stod på afstand for at se, hvad der ville ske med hendes bror. Hun trådte frem og sagde til Faraos datter: "Skal jeg gå hen og finde en israelitisk kvinde, som ammer, til at amme drengen for dig?" "Gå," sagde Faraos datter til hende. Så gik Mirjam hen og kaldte på sin mor Jokebed. Da sagde Faraos datter til Jokebed: "Tag dette barn og am ham for mig, så vil jeg betale din løn." Jokebed tog drengen og ammede ham. Da drengen blev ældre, bragte hun ham tilbage til Faraos datter, som adopterede ham.



Scene 4:

Moses blev adopteret af Faraos datter og voksede op som prins af Egypten.


 

Scene 5:

Moses voksede op som prins af Egypten, mens hans folk levede som slaver. En dag gik han ud til sit eget folk og observerede deres tvangsarbejde. Han så, hvordan egypterne undertrykte dem, og han så en egypter dræbe en israelit. Det gjorde ham vred.



Scene 6:

Moses var meget vred over den måde, hans folk blev behandlet på. Derfor dræbte Moses den egypter, der havde dræbt israelitten. Han troede, at ingen så det. Men dagen efter vidste alle, hvad han havde gjort.



Scene 7:

Farao ville dræbe Moses, da han hørte, at Moses havde dræbt en egypter. Derfor måtte Moses flygte fra Egypten. Han tog til Midjan, hvor han mødte nogle kvinder ved en brønd. De var døtre af en præst ved navn Jetro. Jetro tilbød Moses, at han kunne bo hos ham.



Scene 8:

Moses boede i mange år hos Jetro i Midjan. Moses giftede sig med Jetros datter Sippora. Moses og Sippora fik to sønner: Gershom og Eliezer. Moses arbejdede som fårehyrde og passede Jetros får.

 


Scene 9:

Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til bjerget Horeb. Der så han et underligt syn. Der var en brændende tornebusk, som blev ved med at brænde uden at blive fortæret af ilden.

Pludselig hørte han Gud tale til ham inde fra tornebusken: ”Moses! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord. Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land, der flyder med mælk og honning, dér hvor kana'anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor. Nu har israelitternes klageskrig nået mig, og jeg har set, hvordan egypterne undertrykker dem. Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.”  

Moses sagde til Gud: ”Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten? Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?”  

Gud svarede Moses: ”Jeg er den, jeg er! Sådan skal du sige til israelitterne: JEG ER har sendt mig til jer. Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.”

Moses svarede: ”Hvad nu, hvis de ikke tror på mig og ikke vil høre på mig.” Gud fortalte ham, hvordan Gud ville udføre mirakler for at vise folk, at Moses var sendt af Gud.

Men Moses sagde til Gud: ”Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke ordet i min magt og har aldrig haft det. Jeg har det heller ikke nu, efter at du begyndte at tale til mig. Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord”. Da sagde Gud til ham: ”Hvem gav mennesket en mund? Hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Er det ikke mig, Herren? Gå nu! Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige.”  Men Moses svarede: ”Undskyld mig, Herre, send dog en anden!”  

Da flammede Guds vrede op mod Moses, og han sagde: ”Er Aron ikke din bror? Jeg ved, at han kan tale. Han er netop på vej ud for at møde dig, og han vil glæde sig af hjertet, når han ser dig. Tal til ham, og læg ham ordene i munden! Jeg vil være med din mund og med hans mund og fortælle jer, hvad I skal gøre. Han skal tale til folket på dine vegne; han skal være mund for dig, og du skal være gud for ham.”

Moses besluttede sig for at adlyde Gud. Moses vendte tilbage til sin svigerfar Jetro og sagde til ham: ”Lad mig nu vende tilbage til mine landsmænd i Egypten og se, om de stadig er i live.” Jetro sagde til Moses: ”Gå med fred.”



Scene 10:

Gud sagde til Aron, at han skulle gå ud i ørkenen og møde sin bror Moses. For første gang i mange år mødtes de to brødre. Moses fortalte Aron alt, hvad Herren havde sendt ham for at sige, og også om alle de tegn, han havde befalet ham at udføre. Sammen tog de til Egypten. De kaldte alle israelitternes ældste sammen, og Aron fortalte alt det, Herren havde sagt til Moses. Han gjorde tegnene for øjnene af folket, og folket troede på ham. Og da de hørte, at Herren var opmærksom på israelitterne og havde set deres lidelse, bøjede de sig dybt.



Scene 11:

Moses og Aron gik hen til Farao og sagde: "Dette siger Herren, Israels Gud: Lad mit folk gå, så de kan fejre min fest i ørkenen." Men Farao ville ikke lytte. Farao sagde: "Hvem er Herren? Jeg kender ikke Herren, og jeg vil ikke lade israelitterne gå."

Samme dag gav Farao denne ordre til slavefogederne og tilsynsmændene, der havde ansvaret for folket: "I skal ikke længere forsyne folket med halm til at lave mursten; lad dem gå og samle deres eget halm. Men kræv at de laver det samme antal mursten som før. I må ikke reducere kvoten. De er dovne. Det er derfor, de råber: ’Lad os gå hen og ofre til vor Gud.’ Gør arbejdet hårdere for dem, så de bliver ved med at arbejde”.

Israelitterne blev vrede på Moses og Aron, fordi de nu blev pålagt ekstra arbejde. Moses sagde til Gud: "Herre, hvorfor handler du ondt mod dette folk? Hvorfor har du dog sendt mig? Lige siden jeg gik til Farao for at tale i dit navn, har han mishandlet dette folk, og du har ikke befriet dit folk". Herren sagde til Moses og Aron: "Når Farao siger til jer, at I skal gøre et under, skal du sige til Aron: Tag din stav, og kast den foran Farao! Den skal blive til en slange”. 

Så gik Moses og Aron til Farao og gjorde, sådan som Herren havde befalet; Aron kastede sin stav foran Farao og hans hoffolk, og den blev til en slange. Men Farao tilkaldte vismændene og troldmændene. Og Egyptens mirakelmagere gjorde det samme med deres hemmelige kunster; de kastede hver sin stav, og stavene blev til slanger. Men Arons stav slugte deres stave. Men Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse.



   



Lasse Vestergård

"At bygge er at hygge"

Mine MOCs kan ses her
Til top
Benjamin.Jakobsen Se drop down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 04-Februar-2012
Sted: Danmark
Region: Østjylland
Status: Offline
Point: 2062
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Benjamin.Jakobsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 08-Marts-2024 kl. 08:47
Wow, det er noget af et værk. Som altid flot bygget. Ser frem til resten.
Castle fan
Til top
Anders.R.Kristensen Se drop down
Tagsten
Tagsten


Medlem siden: 25-Januar-2021
Region: Hovedstadsområdet
Status: Offline
Point: 510
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Anders.R.Kristensen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 08-Marts-2024 kl. 11:20
Meget flot - og jeg glæder mig til at se de næste 22 scener. Har du det hele med til klodsfesten i april?
Anders Ringgaard Kristensen
Til top
Penny.Mei.Stolpe Se drop down
Tagsten
Tagsten


Medlem siden: 04-November-2022
Region: Fyn
Status: Offline
Point: 430
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Penny.Mei.Stolpe Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 08-Marts-2024 kl. 12:11
Det er vildt fascinerende. Jeg kan godt lide den måde du har lavet specielle underdele/ben. Og scenerne. Og ... ja, det hele. Endnu en som håber det kommer med til klodsfest.
Penny Mei Stolpe
Til top
Lasse.Vestergård Se drop down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 20-Juni-2010
Sted: Danmark
Region: Midtsjælland
Status: Offline
Point: 3384
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (2) Tak(2)   Citér Lasse.Vestergård Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 09-Marts-2024 kl. 16:23

Her kommer de næste 11 scener: Egyptens Ti Plager


Scene 12:

Den 1. Plage: Vand til Blod

Gud sagde til Moses: ”Farao er forhærdet og nægter at lade folket gå. I morgen tidlig skal du gå til Farao, når han går ned til floden, og så skal du stille dig foran ham på Nilens bred. Staven, som blev forvandlet til en slange, skal du tage med dig. Du skal sige til ham: Herren, hebræernes Gud, sendte mig til dig med en besked: ’Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig i ørkenen.’ Endnu har du ikke villet høre. Men dette siger Herren: Ved dette tegn skal du forstå, at jeg er Herren: Med staven, jeg har i hånden, vil jeg slå på vandet i Nilen, og det vil blive forvandlet til blod. Fiskene i Nilen vil dø, Nilen vil komme til at stinke, og egypterne vil ikke kunne drikke vandet fra Nilen.”

Moses og Aron gjorde, sådan som Herren havde befalet. Han løftede staven og slog på vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans hoffolk, og alt vand i Nilen forvandledes til blod. Fiskene i Nilen døde, Nilen kom til at stinke, og egypterne kunne ikke drikke vandet fra Nilen. Der var blod overalt i Egypten. Men egypternes mirakelmagere gjorde det samme med deres hemmelige kunster. Farao gjorde sig hård og ville ikke høre på dem. Farao vendte sig om og gik hjem.

Alle egypterne gravede efter drikkevand i omegnen af Nilen, for de kunne ikke drikke vandet fra Nilen. Det varede syv dage.




Scene 13:

Den 2. Plage: Frøer

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af en ny plage: frøer.



Scene 14:

Den 3. Plage: Myg

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af en ny plage: Myg.



Scene 15:

Den 4. Plage: Fluer

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af en ny plage: Fluer.



Scene 16:

Den 5. Plage: Kvægpest

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af en ny plage: Egypternes dyr blev ramt af pest. Pesten ramte kun egypternes dyr. Ingen af israelitternes dyr døde. 



Scene 17:

Den 6. Plage: Bylder

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af en ny plage: Bylder. 



Scene 18:

Den 7. Plage: Hagl

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af en ny plage: Hele Egypten blev ramt af et voldsomt haglvejr, som ødelagde planterne på markerne og dræbte både mennesker og dyr. Men der hvor israelitterne boede, faldt der ingen hagl.




Scene 19:

Den 8. Plage: Græshopper

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af en ny plage: Græshopper.



Scene 20:

Den 9. Plage: Mørke

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af en ny plage. Moses rakte sin hånd op mod himlen, og der blev et dybt mørke over hele Egypten i tre dage. I tre dage kunne man ikke se hinanden, og ingen kunne røre sig ud af stedet. Men overalt, hvor israelitterne boede, var der lyst. 

Egypterne troede, at Farao var søn af solguden Ra. Så det var en stor ydmygelse af Farao, at han ikke kunne forhindre, at Egypten blev dækket af mørke.



Scene 21:

Den 10. Plage: Drabet på de førstefødte

Farao ville stadig ikke lade israelitterne rejse. Derfor blev Egypten ramt af den tiende og sidste plage: Alle de førstefødte sønner i hver familie døde. Moses fortalte om, hvad Gud havde fortalte ham, at der ville ske. Ved midnatstid ville Dødsenglen gå gennem gennem Egypten og dræbe den førstefødte søn i hver familie. Men hvis der var smurt blod på døren til et hus, ville Dødsenglen gå forbi dette hus og lade den førstefødte søn overleve. 

Gud sagde til Moses, at alle israelitter skulle slagte et lam, og komme blodet fra lammet på dørstolpen over hoveddøren, så Dødsenglen ikke ville besøge dem. Israelitterne gjorde som Gud havde befalet. 

I alle de egyptiske familier døde den førstefødte søn. Men hos israelitterne var der ingen, som døde. 

Gud befalede, at israelliterne fremover skulle mindes denne begivenhed hvert år ved at fejre Pesach. 

Pesach er den jødiske påske, som jøder har fejret hvert år lige siden denne nat for over 3000 år siden. Pesach betyder "forbigåelse" fordi Dødsenglen gik forbi de huse, hvor der var smurt blod på døren. Det danske ord "Påske" kommer fra det hebræiske ord "Pesach".




Scene 22:

Under den tiende plage døde Faraos førstefødte søn. Efter dette overgav Farao sig endelig og tillod israelitterne at forlade Egypten. Farao kaldte på Moses og Aron og sagde: "Skynd jer bort fra mit folk, både I og israelitterne, og gå ud og dyrk Herren, sådan som I har krævet. Tag både jeres får og jeres køer med, sådan som I har krævet, og gå så!"


 


  



Lasse Vestergård

"At bygge er at hygge"

Mine MOCs kan ses her
Til top
Penny.Mei.Stolpe Se drop down
Tagsten
Tagsten


Medlem siden: 04-November-2022
Region: Fyn
Status: Offline
Point: 430
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Penny.Mei.Stolpe Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 09-Marts-2024 kl. 16:51
Jeg elsker dine skruemejslede myg! 
Penny Mei Stolpe
Til top
Lasse.Vestergård Se drop down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 20-Juni-2010
Sted: Danmark
Region: Midtsjælland
Status: Offline
Point: 3384
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (1) Tak(1)   Citér Lasse.Vestergård Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 10-Marts-2024 kl. 15:15

Her kommer de sidste 11 scener:


Scene 23:

Egypterne ville gerne have israelitterne til at forlade Egypten så hurtigt som muligt. De sagde: ”Ellers dør vi alle sammen”. Israelitterne gjorde som Moses havde sagt til dem og bad egypterne om deres sølv- og guldsmykker samt deres tøj. Gud sørgede for, at egypterne var venlige over for israelitterne, så de lod dem få, hvad end de bad om.

Så israelitterne forlod Egypten som en sejrrig hær med et stort bytte. Gud førte dem ikke gennem filisternes land, selvom det var den kortere vej. Gud tænkte: Hvis folket skal kæmpe og møde krig, vil de løbe tilbage til Egypten. Så Gud førte folket ad en omvej ud i ørkenen. Gud gik foran dem om dagen i en skysøjle for at lede dem og om natten i en lynsøjle for at give dem lys. På den måde kunne de vandre både om dagen og om natten. Skysøjlen om dagen og lynsøjlen om natten forlod aldrig sin plads foran folket.



Scene 24:

Farao og hans hoffolk fortrød hurtigt, at de havde ladet israelitterne rejse. Så Farao samlede sin hær af stridsvogne og fulgte efter israelitterne.

Faraos hær indhentede israelitterne, da de var noget frem til havet ved Pi-ha-Kirot ud for Ba'al-Sefon.

Da israelitterne fik øje på den egyptiske hær og så, at de var på vej efter dem, blev de meget bange. Foran dem lå der et hav, så de havde ingen steder at flygte hen. De sagde til Moses: ”Var der ingen grave i Egypten, siden du har ført os ud for at dø i ørkenen? Hvad er det, du har gjort imod os ved at føre os ud af Egypten? Sagde vi ikke til dig i Egypten: Lad os være, lad os trælle for egypterne! Vi vil hellere trælle for egypterne end dø i ørkenen.”

Men Moses sagde til folket: ”I skal ikke være bange! Stil jer op og se, hvordan Herren frelser jer i dag. For sådan som I ser egypterne i dag, skal I aldrig mere få dem at se. Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!”

Gud sagde til Moses: ”Du skal løfte din stav og række hånden ud over havet og kløve det, så israelitterne kan gå tørskoet gennem havet”.

Moses gjorde, som Gud havde sagt, og rakte sin hånd ud over havet. Og Gud sendte en storm, som blæste vandet væk, så havet blev til tørt land. Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem. 



Scene 25:

Den egyptiske hær fulgte efter israelitterne. Men deres stridsvogne havde svært ved at køre på den tørre havbund. Så de bevægede sig kun langsomt fremad. Da alle israelitterne var kommet over på den anden side af vandet, sagde Gud til Moses: ”Ræk din hånd ud over havet, så vandet vender tilbage over egypterne, over deres vogne og ryttere.” Moses rakte sin hånd ud over havet, og da vendte havet tilbage til sit normale leje. Vandet lukkede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter israelitterne ud i havet. Israelitterne var gået tørskoet gennem havet, men hele Faraos hær druknede. Da israelitterne så, hvordan Gud havde frelst dem og vist sin store magt mod Egypten, lovpriste de Gud. Moses og Arons søster, profetinden Miriam, greb sin pauke, og alle kvinderne fulgte hende i dansen med deres pauker. Miriam sang for dem: ”Syng for Herren, han er højt ophøjet, heste og ryttere styrtede han i havet.”



Scene 26:

Mens israelitterne var ude i ørkenen, sørgede Gud for at give dem mad. Hver morgen, når duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Det lignede hvide korianderfrø, og det smagte som honningkage. Israelitterne kaldte det for manna. Hver morgen gik de ud for at indsamle det, så de havde noget at spise. Men Gud satte dem på prøve for at se, om de fulgte hans lov eller ej. Gud gav dem den befaling, at de kun måtte samle den mængde, som de kunne spise på én dag. Der var nogle, der ikke adlød, men levnede noget af det til næste morgen. Men da var det fuldt af maddiker, så det stank. Sådan var det fem dage om ugen. Men om fredagen skulle israelitterne indsamle en dobbelt så stor portion som de andre dage. For lørdag var hviledag, så på denne dag var der ingen manna, som israelitterne kunne indsamle. Til gengæld kunne mannaen fra fredagen godt holde sig til om lørdagen i modsætning til alle ugens andre dage, hvor mannaen ikke kunne holde sig til dagen efter. På den måde lærte Gud israelitterne, at de skulle stole på Gud, adlyde hans love, og holde hviledag om lørdagen.

 


Scene 27:

Israelitterne fortsatte deres rejse gennem ørkenen. Da de slog lejr i Refidim, tørstede de, da der ikke var noget vand at drikke. De blev vrede og sagde til Moses: ”Hvorfor har du ført ud fra Egypten, så du lader os og vores børn og vores kvæg dø af tørst?” Moses råbte til Gud om hjælp. Gud svarede, at han skulle slå på en klippe med sin stav. Da Moses gjorde dette, strømmede der vand ud fra klippen.



Scene 28:

Mens israelitterne var på vej til Sinai Bjerget, blev de angrebet af Amalekitterne. Da sagde Moses til Josva: ”Udvælg nogle mænd, og ryk ud og kæmp mod amalekitterne! I morgen vil jeg stå på toppen af højen med Guds stav i min hånd.”  Josva gjorde, som Moses havde sagt, og rykkede ud til kamp mod amalekitterne. Moses, Aron og Hur var gået op på toppen af højen. Når nu Moses løftede hånden, fik israelitterne overtaget; men når han lod hånden synke, fik amalekitterne overtaget. Da Moses blev træt i armene, tog de en sten og anbragte den under ham. Han satte sig på den, og Aron og Hur støttede hans hænder fra hver sin side, så hans arme blev holdt oppe, til solen gik ned. Sådan vandt israelitterne slaget mod amalekitterne.



Scene 29:

Moses havde oprindeligt taget sin kone Sippora og deres to sønner med, da han rejste til Egypten. Men han sendte dem hurtigt hjem igen til sin svigerfar Jetro, da han frygtede, at Farao ville dræbe dem. Så Moses havde ikke set sin familie i lang tid. Men nu blev han genforenet med dem.

Jetro havde hørt om alt det, Gud havde gjort for Moses og israelitterne. Derfor var han og hele familien rejst hen for at besøge Moses og israelitterne i ørkenen. Han sagde: ”Lovet være Herren, som har reddet jer fra egypterne og fra Farao; ja, han har reddet folket ud af egypternes magt, for de handlede mod folket i overmod. Nu ved jeg, at Herren er den største af alle guder.”  



Scene 30:

I den tredje måned, efter israelitterne havde forladt Egypten, ankom de til Sinaibjerget. Bjergets top var dækket af skyer, og der kom lyn og torden. Normalt talte Gud til israelitterne gennem Moses. Men ved Sinaibjerget talte Gud direkte til israelitterne. Gud gav israelitterne disse ti bud:

”Jeg er Herren, din Gud, som reddede dig fra slaveriet i Egypten.

Du må ikke have andre guder end mig. Og du må ikke lave et gudebillede og tilbede det.

Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.

Husk hviledagen og hold den hellig.

Du skal ære din far og din mor.

Du må ikke myrde.

Du må ikke bryde et ægteskab.

Du må ikke stjæle.

Du må ikke vidne falsk mod din næste.

Du må ikke begære andre menneskers hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.”

Hele folket oplevede tordenbragene og lynglimtene og hornklangen og så bjerget hyllet i røg. De rystede af skræk og blev stående på lang afstand. De sagde til Moses: ”Fremover skal det være dig, som taler til os. Gud må ikke tale direkte til os, for så dør vi.”  Men Moses sagde til folket: ”I skal ikke være bange! Gud er kommet for at sætte jer på prøve, og for at I kan frygte ham, så I ikke synder.” Mens folket blev stående på lang afstand, gik Moses op på bjerget, hvor Gud var.



Scene 31:

Moses gik op på Sinaj Bjerg, hvor han var i Guds nærhed i 40 dage. Gud gav ham en masse love og regler og skrev De Ti Bud ned på to stentavler.

Israelitterne frygtede, at Moses aldrig ville vende tilbage. Derfor lavede de en guldkalv, som de tilbad som deres nye gud. De hædrede guldkalven for at have befriet dem fra slaveriet i Egypten. Derefter holdt de en stor fest til ære for guldkalven.

Gud fortalte Moses, hvad israelitterne havde gjort, og at han nu ønskede at udslette israelitterne som straf. Men Moses overtalte Gud til at skåne israelitterne. Moses steg ned fra bjerget med de to stentavler i hånden. Her så han israelitterne tilbede guldkalven. Da han så guldkalven, blev han så vred, at han smed stentavlerne på jorden og knækkede dem i stykker ved foden af bjerget.



Scene 32:

Moses tog guldkalven og brændte den.



Scene 33:

Gud gav israelitterne retningslinjer for, hvordan de skulle tilbede ham, og hvordan præsternes dragter skulle se ud. Aron blev den første ypperstepræst.

Besal’el lavede Pagtens Ark af akacietræ, som blev dækket af guld. Pagtens Ark blev brugt til at opbevare de to stentavler, som Gud havde skrevet De Ti Bud på. (Moses havde fået to nye stentavler af Gud, efter han i vrede havde ødelagt de første).

Gud fortalte israelitterne, hvordan de skulle konstruere Åbenbaringsteltet. Pagtens Ark blev placeret i det helligste område i Åbenbaringsteltet. Anden Mosebog slutter med, at Åbenbaringsteltet bliver indviet, og Gud tager bolig i Åbenbaringsteltet. 




  

Lasse Vestergård

"At bygge er at hygge"

Mine MOCs kan ses her
Til top
Sandra.Almeida Se drop down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 28-September-2009
Sted: Denmark
Region: Vestjylland
Status: Offline
Point: 2097
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Sandra.Almeida Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 02-April-2024 kl. 23:28
Hold da op!
Godt klaret! :)

Forslag: Sætte dem op som tegneserie, og op i næste Byggebladet.

Redigeret af Sandra.Almeida - 02-April-2024 kl. 23:29
AKA: Cassiebsg

- "There are those who believe that life here began out there..."

- "The Future? He can barely function in the present!"
Til top
Erik.Ferdinand.Smit Se drop down
Tagsten
Tagsten
Avatar

Medlem siden: 14-Oktober-2021
Sted: Holland
Region: ikke oplyst
Status: Offline
Point: 481
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Erik.Ferdinand.Smit Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 03-April-2024 kl. 22:02
Mange gode scener, som man godt genkender (hvis man kender historiern, men de fledste er jo ret kendte). Det minder mig lidt om den Legobibel, som nogen lavede for mange år siden - men også helt anderledes, fordi dine er mere små vignetter, og også interessantere som bygningsstil (det var ellers thebrickbible.com, den er stadig online)
Til top
 Besvar Besvar

Skift forum Forum tilladelser Se drop down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.110 sekunder.