Et nyt projekt og en gættekonkurrence

Nu har jeg haft et par måneder til at arbejde. Der mangler stadig et par arme med fjer, fødderne og lidt detaljer på pladen. Jeg regner med at nå det til d. 1/11, så den kan være klar til Legoworld. Der er stadig ingen der har gættet, hvad modellen er.

Hej Jesper. Den er ikke et fabeldyr og har i den grad eksisteret. Den er heller ikke en fugl, men dens tætteste moderne slægtninge er fugle. Der er ikke et godt nærbillede, men den har tænder, ikke næb. Dyret er også i 1:1 i forhold til dens virkelige størrelse.

Jeg skal også huske at sige, at de misfarvede plader bliver dækket af, før modellen er færdig. Jeg har bare ikke helt besluttet mig for, hvad der skal være omkring dens fødder.

Hej Jesper.

Så var der bingo! Der er i den grad tale om en dromeosaurer, specifikt Velociraptor mongoliensis, fra Mongoliet, Øvre Kridt. I forhold til mennesker er dyret 1:1, men jeg kunne ikke dy mig for at lave pladen som en udstilling for mine minifigurer, så det ser ud som om, at de besøger et udendørs museum.

Jeg har nemlig en lille sidehobby, bestående af en kandidat i geologi og et speciale i uddøde dyr. Velociraptor mongoliensis er, pga. Jurassic Part, et af de mest misforståede men mest kendte fortidsdyr. Jeg fandt ud af, at det var sjovt for børnene på Legoworld 2017, at jeg kunne åbne modellen op og fortælle, så jeg tænkte, at jeg ville forsøge at stoppe noget formidling i den næste store ting. V. mongoliensis er heller ikke forfærdeligt stor, så den var indenfor rækkevidde med min samling, i modsætning til eksempelvis Deinonychus eller Utahraptor, den sidste værende lidt et monster.

Min model er i den store afdeling for V. mongoliensis. Der er flere fossiler af voksne individer i forskellige størrelser. De mindste er på størrelse med en lille svane, mens de store er lig en mellemstor hund.

Jeg tror, at jeg skylder dig en is nu. Husk mig på det, hvis vi e dag mødes.

Dermed Thorbjørns, aldeles fremragende, idé, med at stoppe noget formidling ned i halsen, på de små poder... det er nok nærmere et spørgsmål om, hvorvidt Thorbjørn snakker så meget, at de kan miste fokus  >Speciale I uddøde dyr = dino-nørd (bla) 

Jeg er sikker på, at du bliver et hit Thorbjørn! 

Hej Jesper

Fra en ende af:

1. Ja, Jurassic Park 1 var i hvert fald halvt korrekt tilbage i 1993. Deres såkaldte raptor er faktisk tættere på Deinonychus. Det er ikke så underligt. De Deinonychus dengang blev betragtet som en art af Velociraptor, da bogen bag filmen blev skrevet. De gjorde den også en tand større, så de kunne stoppe en mand ind i dragten. På daværende tidspunkt var det heller ikke kendt, at dromaeosaurerne havde fjer, så den første film er undskyldt.

De følgende fire film derimod...

2. Det er faktisk ikke en dårlig ide at have en stilads og en lille balkon eller platform. Det må komme an på, om jeg får tid til det og kan finde klodserne. Hvad angår Natural History Museum, så vil jeg hellere efterabe Humboldt Museum i Berlin. Deres Giraffatitan er indiskutabelt den fedeste dinosaurer på kontinentet, og museet i London har endnu ikke stoppet fjer på deres rekonstruktioner af V. mongoliensis.

3. Vejen frem må være at sælge min lejlighed, købe en masse klodser og bygge mig en kasse, så jeg kan bo under en bro. Desuden er det sjovere at finde fossiler end penge.

4. Det kan vi godt finde ud af. Angående farvevalget, så er det baseret på farven på en mindre slægtning ved navn Sinornithosaurus millenii, som vi kender farverne på, og så det faktum, at jeg har ret mange røde klodser. Jeg gik også delvist efter legos model af en rødhals, som min kæreste havde stående.

Vores kendskab til farverne er relativt nyt. Det viser sig, at de korn som giver dyr deres farver, har bestemte former på kryds og tværs af dyreriget. Under gode omstændigheder kan kornene overleve at blive forstenede. Det kræver dog specifikke forhold, for eksempel en iltfri søbund, som dyret så skal falde ned i. Der findes en sådan i Liaoning-provinsen i Kina, kendt som Yixian Formationen, hvorfra der er kendt en hel fauna af fjerede og underlige dinosaurer. Liaoning er et skattekammer, og jeg kunne skrive ti sider til om stedet, så jeg må hellere stoppe her.

V. mongoliensis kommer vi nok ikke til at kende farverne på. Den er aflejret i æolisk sand (sandstorme eller sandskred i ørkerner), hvor sedimentet er for groft og alt for iltet til at bevare aftryk af fjer. Vi er dog helt sikrer på, at den havde fjer. Der er fundet quill knobs på dens underarme, hvor lange svingfjer har siddet fast.

Jeg lod også farven gå lidt amok i forhold til Sinornithosaurus. Moderne fugle kommer i alle mulige upraktisk farver. Jeg ville dog have gjort den mere brun, hvis jeg havde haft klodserne til det, men jeg har også et budget, som jeg skal holde.

Jeg håbede på, at de svarede på alle spørgsmålene.