Byggepladen Websted Genveje:
Forside
Månedens billede
Kalender
Danmarkskortet
Medlemsfordele
Download
Chat
Forum Start Forum Start > Åbent område - alle(!) kan læse med her > Se min nyeste skabning
  Aktive emner Aktive emner RSS Feed: RigiTrac SKH120 med frontlæsser
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

RigiTrac SKH120 med frontlæsser

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
  Emne Søg Emne Søg  Emne Funktioner Emne Funktioner
Carsten.Thomsen Se Drop Down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 26-Januar-2004
Land: Denmark
Region: Vendsyssel
Status: Offline
Beskeder: 4780
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Carsten.Thomsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: RigiTrac SKH120 med frontlæsser
    Sendt: 15-April-2010 kl. 19:33

Well, hermed endnu et halvt færdigt byggeprojekt, som blev støvet til under mit nyligt overståede køkkennedbrydnings- og opbygningsarbejde, og som derfor måtte fornyes, sådan at de beskidte dimsedutter kunne komme til storvask.

Og så kunne jeg jo ligeså godt bygge modellen færdig i samme omgang.

Så derved har Dieselund Maskinstation kunnet få sig en ægte schweizisk "bjergged" til den i forvejen brogede samling af landbrugsisenkram, nemlig i form af en RigiTrac SKH120 med frontlæsser.

 

 

Forbilledet kom på (landbrugs-)markedet i 2004, efter 12 års udviklingsarbejde.

Technic-modellen har til gengæld "kun" været ca et halvt år undervejs...

 

 

Det særlige ved RigiTrac'en er den todelte ramme med et stort solidt drejeled imellem.

Dette er på modellen eftergjort på samme vis, og til det formål var det naturligvis oplagt at bruge en Technic drejeskive i nyeste udgave.

I og med at der derved ikke er en stiv foraksel, der kan vippe om længdeaksen, ligesom det er tilfældet på mange af mine øvrige traktorer, så kunne der derved skohornes en frontlæsser ind på plads foran.

 

 

Der er firehjulsstyring med krabbestyring, og det styres via rotorblinket på taget.

Der "krabbestyres" ved at dreje på rotorblinket, og "firehjulsstyres" ved at vride rotorblinket fra side til side.

 

 

Agterude er der som på mine øvrige traktorer et 3-punktsophæng med PTO, samt luftudtag til redskaber, og det følger altsammen "8284-standarden".

Foran er der frontlift, dog uden PTO, og den drives via vægtstangsprincippet af 2 stk. 32 mm cylindre. Der er rigeligt plads til frontliften, selv når frontlæssren er sænket, dog skal frontliften ikke være i topstilling.

 

 

Skovlen er monteret på frontlæsseren ved hjælp af tre stop-pins, så der kan i stedet for skovl sættes f.eks. pallegafler eller halmspyd på, når jeg engang får strikket sådan nogle sammen.

Eller måske endda med tiden en balletang eller en ensilagegrab, hvem ved. Disse vil dog begge kræve en ekstra cylinder + tilhørende ventil og slange.

Alt ialt er der indtil videre brugt 6 stk. 48 mm cylindre, 2 stk. 32 mm cylindre, 5 stk. ventiler, 1 stk. sort pumpe, samt 1 stk. lufttank og ca. 3-4 meter slange til modellen.

Så det var alt ialt ikke nogen helt billig model at bygge...

 

 

I førerhuset skulle der findes plads til de ialt 5 ventiler, så placeringen blev måske ikke superlogisk - men også her følges "8284-standarden" så nogenlunde; ventilen til højre for førersædet er til at hæve/sænke liften agterude, og håndtaget til venstre for førersædet er til luftudtaget agterude.

 

 

Som navnet antyder, så yder motoren 120 hypheste, og transmissionen er trinløs.

Som det ses så er RigiTrac'en eminent til at kravle rundt i de schweiziske alper med, især takket være sit lave tyngdepunkt.

Med sådanne terrængående egenskaber, så kan RigiTrac'en måske gøre min Valmet 1502 rangen stridig som trækkraft for skovvognen.

 

 

På modellen kan motorhjelmen desuden åbnes, og fronten vippes op.

Jeg håber at de nye geniale paneler #17 og #18 engang laves i Lime, for de skal bruges som sider på motorkassen.

Lige nu og her måtte jeg bruge nogle af den gamle type paneler, hvorved motorhjelmen desværre bliver 1L for høj i enden nærmest førerhuset, hvilket giver motorhjelmen en ikke-helt-korrekt facon.

 

Til førerhuset manglede jeg hvide 1 x 13 liftarms, så her måtte 3 stk. ridsede og brugte 1 x 15 liftarms "ofres".

Desuden manglede jeg igen-igen denne dimsedut;

...så her måtte 2 stk. ridsede og brugte Dark Bluish Gray 3 x 5 liftarms lade livet.

I styretøjerne for og agter indgår desuden ialt 8 stk, Steering Arms 6.5 x 2, som desværre måtte afkortes til 3.5 x 2, ligesom det også var tilfældet på min Claas Xerion.

De kommer derved til at minde om disse, blot med kugleskål istedet for kugle.

 

Desuden mangler der decals - de skal liíiige tegnes i AutoCAD og CorelDRAW først  .

 

Modellen blev daaaaaaaaaajligt solid, og totalvægten blev alt ialt 1124 gram.

Alle grå dele er nygrå.

 

Link til hele mappen her.

Link til hele køretøjsmappen her.

Gårdmand Thomsen

MOC = metode til at konstatere en kronisk mangel på LEGO-dimsedutter i sin samling

Neil Armstrong om liftarms: "That's one small step for man but one giant LEGO for mankind"
Til top
Peter.Vingborg Se Drop Down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 29-Februar-2004
Land: LEGO Fan Land
Region: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 4061
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Peter.Vingborg Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 16-April-2010 kl. 00:33

Mesterværk - en gang til!

 

 

Til top
Dan.Olsen Se Drop Down
Tagsten
Tagsten
Avatar

Medlem siden: 03-Januar-2008
Land: Denmark
Region: Lolland-Falster
Status: Offline
Beskeder: 712
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Dan.Olsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 16-April-2010 kl. 01:43
Flot model Hr Gårmand Thomsen !
Dan Olsen   I reject your reality and substitute my own "Adam Savage. Mythbusters"
Til top
Martin.Nygaard Se Drop Down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 10-December-2009
Land: Denmark
Region: Vendsyssel
Status: Offline
Beskeder: 2063
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Martin.Nygaard Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 16-April-2010 kl. 03:51
Sådan skal det gøres ..
Det er endnu engang fantastisk ..
Hvis jeg skal komme med noget der kan gøres bedre er det tinet op til førehuset - jeg ved bare ikke lige hvordan de så ellers skal laves ..
Martin "Technic" Nygaard ..


Til top
Ivan.Graff Se Drop Down
Tagsten
Tagsten


Medlem siden: 03-Marts-2009
Land: Denmark
Region: Sønderjylland
Status: Offline
Beskeder: 539
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Ivan.Graff Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 16-April-2010 kl. 15:00
Flot eksemplar igen Carsten, Jeg tror jeg skal i lærer ved dig et par uger eller mere, så kan jeg måske få noget fra hånden  
Ivan Graff
Med opdateret profil
Til top
Carsten.Thomsen Se Drop Down
Liftarm
Liftarm
Avatar

Medlem siden: 26-Januar-2004
Land: Denmark
Region: Vendsyssel
Status: Offline
Beskeder: 4780
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Carsten.Thomsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 20-April-2010 kl. 04:08

Citat: Martin.Nygaard

Hvis jeg skal komme med noget der kan gøres bedre er det tinet op til førehuset - jeg ved bare ikke lige hvordan de så ellers skal laves ..

Jeg havde faktisk overvejet at sætte en klump klodser på.

Men en "Technic-løsning" er alt andet lige lettere at integrere i en Technic-model, og den nuværende løsning kan holde til at man løfter traktoren ved at tage fat i "liftarms-klumpen".

Det skal også siges, at "liftarms-klumpen" er hul, så den består kun af de liftarms, der umiddelbart kan ses.

Dog vil jeg prøve at lave en lidt mere elegant og mindre liftarmsforbrugende løsning

 

Citat: Ivan.Graff

Jeg tror jeg skal i lærer ved dig et par uger eller mere, så kan jeg måske få noget fra hånden

I er som altid velkomne til at kigge forbi på Dieselund Maskinstation, hvis jeres vej en dag fører jer til smukke og solbeskinnede Vendsyssel - måske i den tilstundende sommerferie ?.

Gårdmand Thomsen

MOC = metode til at konstatere en kronisk mangel på LEGO-dimsedutter i sin samling

Neil Armstrong om liftarms: "That's one small step for man but one giant LEGO for mankind"
Til top
 Besvar Besvar

Skift forum Forum Tilladelser Se Drop Down

Bulletin Board Software by Web Wiz Forums® version 9.68
Copyright ©2001-2010 Web Wiz

Denne side blev genereret på 0.078 sekunder.