![]() |
Hjemmesiden Om foreningen Bestyrelsen Event Kalender Statistik om medlemmer Byggebladet Download Links |
8284-varianter |
Besvar ![]() |
Side 12> |
Forfatter | |||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Sendt: 16-August-2009 kl. 12:51 |
||
Det en redskabsbærer - som der også står at læse i dit link Den kunne da være sjov at bygge som Technic-model engang, måske med Power Functions - og radiostyret. |
|||
![]() |
|||
C.Maglekær ![]() Panel ![]() ![]() Medlem siden: 20-Juni-2007 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 869 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Nåmmen, i ugens løb er der tilgået endnu en traktor til Dieselund Maskinstation's noget brogede maskinpark - som dermed blot blev endnu mere broget
Denne gang blev det en traktor, som ikke tilhører det allerdyreste segment af traktormarkedet - selvom navnet ellers kunne antyde noget andet - nemlig en Lamborghini Premium fra 850 - 1050 serien, nærmere bestemt en 950'er.
Jeg er ikke alt-for-tilfreds med modellen, så måske undergår den en plastisk (!) skønhedsoperation en skønne dag. Jeg havde fået decals printet ud allerede inden modellen var færdig - med det resultat at de viste sig at være lidt for store. Så indtil jeg får printet nye decals ud, så må modellen desværre undvære.
Forbilledet er denne Lamborghini Premium 950:
"Lillebror" Premium 850 ligner til forveksling.
Modsat af hvad man ellers skulle tro, så er Lamborghini-traktorerne ikke traktorverdenens svar på sportsvogne. Denne del af traktormarkedet tager blandt andet JCB sig af, som omtalt her.
Lamborghini fremstillede faktisk traktorer længe inden direktøren fik den idé, at de også skulle fremstille sportsvogne, som et modsvar til Ferrari. Konceptet blev dog lidt det samme, med centralmotor og baghjulstræk, og med maximum motor i minimum bil. Men det er jo en helt anden historie...
Som der også gælder for mange andre traktormærker, så er Lamborghini idag en del af en større koncern, SAME Deutz-Fahr. Og udover Lamborghini traktorer fremstiller koncernen også SAME, Deutz-Fahr og Hürlimann traktorer - og traktor-modellerne af disse fabrikater har til tider en påfaldende lighed nu om dage
Alle grå dele er nygrå. Vægten blev 825 gram.
|
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Der kommer jo nye modeller fra de forskellige traktorfabrikker med jævne mellemrum. Og så har traktoren jo en næsten 100-årig historie, som man kan dykke ned i, hvis man en gang imellem har lyst til at dyrke lidt Old School traktorbyggeri
Og den sidstnævnte kategori af traktorer kan man især finde i den ovennævnte (og meget inspirerende) bog. Den har ad et par omgange kunnet købes i Føtex for 79.95 kr. |
|||
![]() |
|||
S.Eisenhardt ![]() Tagsten ![]() Medlem siden: 10-November-2006 Sted: Greenland Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 412 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Han har en bog med fotos af 500 traktorer,såååå |
|||
![]() |
|||
Rasmus.Damgaard ![]() Panel ![]() ![]() Medlem siden: 31-Marts-2009 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 1635 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Ligesom dine andre maskiner Carsten, super flot.
![]() ![]() ![]() |
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Så blev det tid til endnu en variation over et tema. Her i de sene nattetimer på min nattevagt kunne der lige blive tid til at uploade billeder af denne nye model. Denne gang drejer det sig om en Steyr 8170 Turbo - som dog endnu ikke er en "rigtig" Steyr, før den har fået sine Steyr-decals
De Steyr-decals, som jeg havde tegnet og fået printet ud, var desværre en kende for store, så traktoren må vente lidt endnu med at få sin sande identitet. Alligevel er den fuldt ud klar til at blive sat i drift ved Dieselund Maskinstation, hvor der nok skal være en opgave eller to til den.
De hvidmalede baghjul er lånt fra min Renault TZ traktor. Jeg må hurtigst muligt se at få malet nogle flere fælge, så der også er nogle til min nye Lamborghini-traktor, som der kommer billeder af snart. Funktionaliteten er den samme som på de øvrige traktorer efter "8284-opskrift", så eneste ekstra feature i denne omgang er vel, at motorhjelmen kan åbnes.
Forbilledet er fra midten af 1980'erne og er Made in Austria.
Forbilledets østrigske herkomst kunne man måske have gættet sig til, ud fra førerens nydelige tyrolerhat Om han også er iført Lederhosen og har Sauerkraut mit Bratwürsten eller Sauerkraut mit geräucherten Gänsebrustwürfel und Riesling med som madpakke er dog lidt vanskeligt at bedømme ud fra billedet.
Alle grå dele er nygrå. Vægten blev 830 gram.
|
|||
![]() |
|||
René.Hoffmann ![]() Dæk ![]() ![]() Facebook kaptajn Medlem siden: 24-Januar-2004 Sted: Denmark Region: Hovedstadsområdet Status: Offline Point: 7680 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Geometrien set fra siden (specielt omkring døren og bagruden) er imponerende godt ramt!! |
|||
René Hoffmann
LEGO-holic by nature Medlem af "Det Anarkistiske Firkløver" |
|||
![]() |
|||
Mads.Pedersen ![]() Panel ![]() Medlem siden: 16-Januar-2008 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 887 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Fin model
Men findes der ikke nogle nyere modeller som er rød/brun? |
|||
Mads Møller Pedersen
|
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Her i efterårsferien har Dieselund Maskinstation fået leveret en FIAT Agri DT med Twin-hjul.
Modellen har været undervejs længe, fordi især fronten voldte lidt besvær.
Som de øvrige traktorer efter "8284-opskrift" er motoren en 4-cylindret rækkemotor. Der er styring via rotorblinket på taget, og redskabsophænget er drevet af Pneumatic. Derudover er der også "aircondition" på taget og tryklufttank under "bugen", lige bagved forakslen.
Med Twin-hjul på fylder traktoren lidt på de snoede sogneveje, men hjulene er naturligvis en fordel i pløret føre.
Forbilledet er en DT 980 eller 1180, eller deromkring, for modelrækken i 80'er serien og i den nyere modelrække (f.eks. DT90-90) er nærmest uendelig.
Baghjulenes fælge kan desværre ikke fås i hvid, så derfor måtte malepenslen (igen) i sving.
Totalvægten er 1053 gram. Alle grå dele er nygrå.
|
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Dieselund Maskinstation's John Deere 3650 har nu fået en ny bagaksel, så der kunne monteres Twin-dæk.
Samtidig blev den forsynet med hjemmelavede John Deere decals.
Fælgene kan desværre ikke fås i gul, så derfor måtte malepenslen (igen) i sving.
Totalvægten er nu 1050 gram.
|
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Min McCormick MTX120 har været færdig i knapt et års tid - og her følger (endelig) nogle billeder af "dyret".
Jeg er ikke helt tilfreds med udseendet, så modellen bliver sandsynligvis ændret lidt hist og her med tiden.
Som decals'ene på mine øvrige modeller, så har jeg selv "designet" decals'ene ved hjælp af AutoCAD og CorelDRAW.
Alle grå dele er nygrå. Totalvægten blev 798 gram.
|
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Her i sommerferien blev min New Holland traktor bygget en hel del om, sådan at den forhåbentlig ligner forbilledet lidt bedre. Både fronten og førerhuset undergik lidt forvandling, og resultatet kan ses her (billede 008 til 013).
Som det kan ses her er New Holland'en nu blevet trækkraft for Sandormen.
Totalvægten blev nu 810 gram.
|
|||
![]() |
|||
Mads.Pedersen ![]() Panel ![]() Medlem siden: 16-Januar-2008 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 887 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
rigtig flot traktor thomsen. havde faktisk i tankerne at lave en john derre af en eller anden art. har aldrig set en Schlüter traktor før.
|
|||
Mads Møller Pedersen
|
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Så blev den føromtalte John Deere 3650 klar til at blive indsat i driften hos Dieselund Maskinstation. Billederne af den kan ses her, når Brickshelf engang har godkendt dem.
Jeg er muligvis ikke helt tilfreds med udseendet (endnu), så det er muligt at det bliver "finjusteret" lidt med tiden. Især fronten er jeg ikke helt tilfreds med.
Modellen er pyntet med "lånte fjer", idet baghjulenes malede fælge er fra min John Deere 6920S - som ikke er helt færdig endnu - og "skorstenen" er fra min Renault-traktor. Jeg mangler nemlig vildt&voldsomt&desperat sorte pneumatic-pumper til formålet (blandt mange andre dimsedutter), jvf. denne tråd.
"Kernen" i modellen er igen efter 8284-opskrift - men kun til dels. I forhold til 8284 er rammen bagtil afkortet 2L, og både ind/udkobling og tandhjulene til "Hands-of-God"-styringen måtte flyttes, for at sædet kunne flyttes længere bagud. Forenden er forlænget 3L. Udover styretøjet foran og liften agterude, så er modellen konstruktionsmæssigt meget forskellig fra 8284.
Ikke alle dimsedutterne kunne fås i de rigtige farver, så derfor måtte 5 stk. grønne 1 x 15 liftarms (ridsede og godt brugte) saves/files til, så jeg derved fik 2 stk. 1x13, 2 stk. 1x9, 2 stk. 1x7, 2 stk. 1x5 og 2 stk. 1x2 (som "restprodukt") liftarms.
Derudover manglede jeg (igen-igen) 1 x 7 Liftarm Bent 3 x 4 liftarms (2 stk.) ... så her måtte to ridsede og temmelig brugte sorte 1 x 9 Liftarm Bent 3 x 7 saves til. Og igen-igen manglede jeg 3 x 4 Liftarm L (2 stk.)... ... så også her måtte et par ridsede liftarms saves til.
Rattet skulle helst have været sort, så det bliver nok udskiftet, så snart jeg får fingrene i sådan ét. Endnu mangler der de hjemmelavede John Deere decals, som er klar til print, og som jeg har tegnet i AutoCAD og CorelDRAW.
Alle grå dele er nygrå. Totalvægten blev 784 gram
|
|||
![]() |
|||
Per.Langkilde ![]() Dæk ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 5932 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Endnu et mesterværk fra maskinstationen
Men jeg er s.. ved at blive forvirret over alle de modeller. Jeg høre jo til dem der tror mælken kommer fra en hane i supermarkedet og ikke forbinder en bøf med en ko ![]() |
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Så blev det tid til endnu en 8284-variant, nemlig den føromtalte Schlüter-traktor.
"Kernen" i modellen er igen 8284, så hvor forbilledet er udstyret med en 6-cylindret MAN turboladet dieselhakker, må modellen derfor nøjes med 4 cylindre.
Redskabsophænget er pneumatisk drevet, og der er styring via blinket på taget.
Schlüters ingeniører gik muligvis (forhåbentlig!) mere op i de tekniske kvaliteter end i de designmæssige kvaliteter Dog har en Schlüter-traktor på en-eller-anden måde sin egen charme.
Alle grå dele er nygrå. Totalvægten blev 773 gram.
|
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Næste traktor i rækken af 8284-varianter er denne Dark Turquoise Fendt Favorit 515C. Den blev færdig i sommerferien, men først nu kan der uploades billeder på BS.
Ligesom min 4WD systemtraktor er den forsynet med hjemmemalede røde fælge (malet med Roco/MOLAK RAL3000). Motoren er kun 4-cylindret, hvorimod forbilledet har en 6-cylindret turboladet dieselhakker med den fedeste lastbil-lyd!
Ligesom på mine øvrige traktorer af "8284-model" er bagakslen af egen konstruktion, og den er enkel og robust. Indrømmet, så er der på modellen indtil flere hjemmelavede liftarms, fordi de ikke findes i den rigtige farve, f.eks. 1x11 og 1x2 liftarms i Dark Turquoise (lavet af nogle brugte Dark Turquoise 1x15 liftarms).
Enkelte detaljer på modellen bliver måske ændret lidt med tiden, bl.a. fronten af førerhuset, som jeg ikke er helt tilfreds med. Som på min efterhånden noget ombyggede 8284 er der pneumatisk redskabsophæng og tryklufttank.
Forbilledet er efter min ringe mening en rigtig rå "mandfolke-traktor". De nyere modeller med deres bløde former virker på en eller anden måde lidt mere "feminine" (hvis man ellers kan sige sådan om en traktor!).
Fendt har ligesom de grøn/gule (=John Deere) - og andre traktorer - inkarnerede fans. Og deres slogan lyder: Wer Fendt fährt führt.
Alle grå dele er nygrå. Modellens totalvægt blev 783 gram.
|
|||
![]() |
|||
Carsten.Thomsen ![]() Liftarm ![]() ![]() Medlem siden: 26-Januar-2004 Sted: Denmark Region: ikke oplyst Status: Offline Point: 4842 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
Ork ja. Der findes et sand mylder af dem, med nogle herlige frække navne - selvkørende roeoptagere med slagleaftopper og slædeskær eller Oppel-hjul, selvkørende finsnitter med rækkeuafhængigt majsskærebord, bugseret kartoffelhypper med fortandede tallerkenskær og strigler, m.m.m. Nogle af dem bygger jeg sikkert som model, når jeg får tid/lejlighed.
Faktisk fandt jeg for nyligt i en genbrugsbiks en velvoksen og nydelig lade lavet i træ, til hele 30 kr. Den passede nogenlunde til Technic traktorerne, så jeg tænke at den ville være fin som baggrund på billederne af traktorerne. Men jeg købte den dog ikke, for den skal jo nok helst være af LEGO. Så sådan én bygger jeg ved lejlighed. Den kan måske bruges til de billeder, jeg overvejer at tage til min (sikkert) kommende hjemmeside. |
|||
![]() |
|||
Lars.Lange ![]() Panel ![]() ![]() Medlem siden: 24-Januar-2004 Sted: Denmark Region: Hovedstadsområdet Status: Offline Point: 1127 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
||
![]() ![]() Det ender med at du må få bygget en velvoksen bondegård til alle de maskiner. |
|||
/Lars Lange
"Growing old is mandatory; growing up is optional!" Medlem af "Det Anarkistiske Firkløver" |
|||
![]() |
Besvar ![]() |
Side 12> |
Skift forum | Forum tilladelser ![]() Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum |